Oversættelse

Når der går kluddermor i en oversættelse

Når der går kluddermor i en oversættelse

 

Vil du gerne spare tid og penge på oversættelse? Så lyt rigtig godt efter nu!

Jeg har lige siddet med en korrekturopgave, hvor jeg skulle korrekturlæse en tekst, der var oversat fra dansk til tysk. Kunden havde i første omgang fået hjælp af en anden oversætter til at oversætte teksten til tysk. Heldigvis blev det opdaget, at oversættelsen havde brug for mund til mund, og derfor kontaktede de mig til at rette op på den drukneulykke, oversættelsen havde været ude for.

 

Hvorfor gik der kluddermor i den?

Jeg trækker altid vejret meget dybt, inden jeg går i gang med mund til mund af oversættelser, hvor jeg på forhånd ved, at et eller andet er gået helt galt. Sagen er nemlig den, at det nogle gange står så skidt til, at jeg lige så godt kan starte forfra med oversættelsen.

I dette tilfælde gik det lynhurtigt op for mig, at der var gået kluddermor i oversættelsen, fordi udgangsteksten var af virkelig dårlig kvalitet. Den danske udgangstekst var på alle måder mangelfuld. Faktisk så mangelfuld og så uforståelig flere steder, at tekstens budskab druknede fuldstændig.

Jeg kunne altså godt forstå, at oversætteren havde fået lavet en dårlig oversættelse, for han/hun havde helt sikkert ikke kunnet finde hoved og hale i udgangstekstens budskaber. Der var sket den klassiske fejl, at en dårlig udgangstekst havde givet en dårlig oversættelse – altså sproglig kluddermor.

 

Hvad skulle oversætteren have gjort?

Når jeg modtager en tekst til oversættelse og finder ud af, at den er af så dårlig kvalitet, at det vil ende i sproglig kluddermor, hvis jeg begynder at oversætte den, så gør jeg altid følgende. Jeg kontakter kunden og får en god dialog om, at udgangsteksten er nødt til at stå skarpere, hvis der skal komme en god oversættelse ud af det. Det burde den første oversætter også have gjort i denne sag.

I mange tilfælde skal udgangsteksten skrives helt om, for det er ekstremt vigtigt, at udgangsteksten sidder lige i skabet, når den skal oversættes. En oversætter dykker ned i de mindste detaljer for at skabe en god oversættelse, og det kræver, at udgangsteksten står knivskarpt. Og mange gange afsløres udgangstekstens svagheder netop ved at blive oversat, fordi den bliver pillet så meget fra hinanden.

Det er rigtig vigtigt, at oversætteren tør at stoppe processen og ikke bare oversætter løs og gætter sig frem til, hvad afsenderen mon mener med den og den sætning. Det sparer både kunden og oversætteren for værdifuld tid og penge.

 

Hvordan kunne kunden have sparet penge her?

I den konkrete sag her endte kunden med først at betale en oversætter for at få oversat sin tekst, som viste sig at være druknet i dårlig kvalitet. Herefter betalte han mig for både at få optimeret udgangsteksten og få oversat den nye udgangstekst. Tænk en gang en irriterende ekstra udgift i stedet for bare at vælge en professionel oversætter fra start af, så kunden kun skulle betale for optimering af udgangstekst og oversættelse og altså ikke for to gange oversættelse.

Jeg bliver så ærgerlig på kundens vegne, når sådan noget sker. Det er spild af tid og penge, og for mit vedkommende ville det være meget mindre krævende bare at have fået teksten fra start af, så de rigtige beslutninger kunne blive taget. Det skal lige siges, at kunden selvfølgelig handlede i god tro, men måske også med et naivt håb om, at den billige oversættelse ville kunne få ham i mål. Det endte i stedet med at blive dyrt at købe billigt!

 

Hvordan undgår du sådanne fejl i oversættelsesprocessen?

I løbet af mine mange år som professionel oversætter har jeg suget til mig af alle de fejl, jeg oplever ude i felten. Jeg har observeret, hvad mine kunder ikke ved om oversættelse(skvalitet) og brudt mit hoved med, hvordan jeg ville kunne formidle min viden videre – på en måde så både jeg som oversætter og kunden, som har brug for oversættelse, ender lykkelige med en perfekt oversættelse i hånden.

Mine mange observationer fra det virkelige liv og min både praktiske og teoretiske viden om oversættelse har jeg omformet til en e-guide, som hjælper dig igennem en oversættelsesproces – tilmed i et sprog, alle kan forstå.

Jeg ønsker også, at I skal spare tid og penge og ikke mindst være tilfredse med de oversættelser, I får retur fra jeres oversættere. Men det kræver, at mange af jer får en hel del mere viden om, hvordan en oversættelsesproces forløber mest professionelt og effektivt imellem dig og din oversætter. Det er meget få ting, der kan optimere processen mærkbart, og jeg har selvfølgelig samlet dem til jer i min e-guide.

I finder e-guiden ”Hjælp, min tekst skal oversættes!” lige HER.

Google Translate

Vidste I det her om Google Translate?

Vidste I det her om Google Translate?

På sådan en Hieronymusdag som i dag må det være på sin plads at fortælle jer et par sandheder om Google Translate. Jeg ser nemlig flere og flere opfordre til fx at bruge Google Translate og så lige få én til at læse det igennem efterfølgende…

Ved I godt, at Google Translate sætter al jeres tekst til frit skue? Når I har puttet jeres tekst i munden på Google Translate, så er den ude i den store internetmave til evig tid. Tænker I stadig, det er en god idé at putte tekst med fx fortrolige oplysninger i den mund?

En anden ting er, at det kan være direkte skadeligt for jeres SEO at bruge Google Translate. Google straffer simpelthen brug af automatiseret indhold og giver jer en dårligere placering i Google.

Google vil faktisk gerne have sproglig kvalitet og kan ”mærke”, når en tekst mangler den menneskelige gennemgang. Så ryger alle de sproglige nuancer, der netop får jer til at skille jer ud fra jeres konkurrenter.

Jeg tror stadig på den menneskelige oversætter, men jeg sidder jo også og river mig i håret hver dag og ved, hvor svært det er at oversætte. Jeg ser bestemt også fordele i Google Translate, men det kræver det helt store kørekort at bruge det, og det må ALDRIG stå alene!

Hvad er din holdning?

At være gravid i Tyskland vs. Danmark

At være gravid i Tyskland vs. Danmark

 

Da jeg fødte mit første barn for snart 4,5 år siden, boede vi i Tyskland. Jeg gik derfor igennem min første graviditet, fødsel og tiden derefter på den tyske måde. Som flere af jer ved, er jeg gravid igen og venter vores andet barn – men denne gang på dansk jord.

Nå, men den store babynyhed har fået mig til at skrive denne artikel, hvor jeg vil give jer et indblik i de forskelle, jeg oplevede og oplever, der er ved at være gravid i Danmark vs. Tyskland. For der er virkelig forskel, kan jeg godt afsløre allerede nu. Og jeg skal vist også allerede nu gøre opmærksom på, at jeg nok kommer til at rose den tyske måde en hel del mere end den danske. Så husk, at dette er mine helt subjektive oplevelser.

 

Hvor går man hen, når man er gravid?

Én af de helt store forskelle imellem Danmark og Tyskland er for mig, at man i Tyskland er tilknyttet en Frauenarzt (altså en gynækolog), som også er den, der vil følge én igennem hele graviditeten. Som en lille sidebemærkning så er det generelt sådan i Tyskland, at man altid bliver sendt til en speciallæge alt afhængig af ens problem, når man først har været forbi sin Hausarzt. Det giver en kæmpe tryghed, at det er den samme person, der undersøger dig og snakker med dig igennem graviditeten. Du ved altid, hvor du skal gå hen.

Min Frauenarzt i Tyskland ”boede” i en mindre klinik med milde, beroligende farver på væggene, små rum og styr på tingene. Her fik jeg både lavet scanningerne, rutineundersøgelserne og havde en jordemoder til rådighed. Altså alt samlet på ét sted. Aaahhh!

I Danmark skal jeg ud på et stort, koldt sygehus, når jeg skal scannes, og det er hver gang en ny jordemoder, der scanner. Samtidig skal jeg til min egen læge til undersøgelser, som igen er et nyt sted. Og nåh ja, så er der også samtalerne med jordemoderen, som igen er et helt tredje sted. Hov, og så glemte jeg lige, at jeg også er tilknyttet ét til sygehus, som tjekker mig hver fjerde uge, fordi jeg har lavt stofskifte. Pyha, der er mange involveret.

Jeg ved godt, at der er større problemer i verden end dette, men jeg er én af de gravide, som er ekstra sårbar pga. mit lave stofskifte og en historik med opkast alle ni måneder i første graviditet, som lige nu er still going strong igen. Derfor følte jeg en større tryghed i Tyskland, fordi det ligesom bare var det samme sted og de samme mennesker, jeg kunne kontakte, når jeg var i tvivl om noget.

I Danmark er jeg faktisk en lille smule i tvivl om, hvem jeg skal kontakte, når jeg har spørgsmål eller gener, jeg lige vil have vendt. Er det sygehuset, er det jordemoderen, eller er det lægen? Jeg er faktisk begyndt bare at kontakte min læge, fordi det er ham, jeg kender bedst.

Som en lille bonusinfo kan jeg nævne, at der heldigvis er mere kontrol med mit lave stofskifte i Danmark. I Tyskland tjekkede de det kun en eller to gange, hvor jeg i Danmark bliver tjekket hver fjerde uge. Det er jeg dybt taknemmelig for, for i Tyskland gik det netop galt med mit stofskifte, da min datter var tre måneder gammel, fordi der slet ikke var styr på det. Det er vildt, at der kan være så store forskelle på to nabolandes håndtering af en sygdom, når man tænker på, hvor store risikofaktorer, der er forbundet med at være gravid med lavt stofskifte. Især når man også tænker på, at Tyskland som udgangspunkt er et land, der hellere tjekker lidt for meget end lidt for lidt.

 

Mutterpass vs. vandrejournal

På et sådan helt lavpraktisk plan så var jeg også ret glad for mit Mutterpass, som svarer til den danske vandrejournal. Som det ses på billedet til denne artikel, så er det sådan et lille fint hæfte, hvor læge, jordemoder osv. har skrevet al info ind om min graviditet. Igen – det hele samlet på et sted og let tilgængeligt for den gravide.

Her i Danmark har jeg fået en gul kuvert, som er mega upraktisk, fordi man jo kommer til at bøje det skidt, når man skal have den med frem og tilbage hele tiden. Men nu hvor jeg er et godt stykke over halvvejs, og læger og jordemødre har skrevet meget lidt i min fysiske vandrejournal, er det gået op for mig, at alle disse informationer selvfølgelig bliver digitaliseret i Danmark. Selvfølgelig – endnu én af de klassiske dansk-tyske kulturforskelle, hvor Danmark digitaliserer ALT, mens Tyskland stadig hænger rigtig meget i bremsen på det punkt.

Nå, men jeg er nu stadig rigtig glad for mit Mutterpass, og jeg har selvfølgelig gemt det til evigt minde om min første graviditet på tysk jord.

 

Mængden af scanninger

I Tyskland fik jeg tilbudt, at jeg kunne blive scannet og undersøgt hver fjerde uge for ca. 70 euro i alt. Jeg havde dengang ikke prøvet at være gravid før, så jeg tænkte, at det lød som et godt og trygt tilbud.

Og det var det virkelig også. Jeg fik et kig ind til mit barn hver fjerde uge, fik taget urinprøve, blodtryk, CTG osv., så jeg som dansker næsten også følte mig en smule “over-undersøgt”. Mindre kunne måske også have gjort det, men som førstegangsgravid var det egentlig også bare rigtig trygt.

I Danmark er standarden vist, at man bliver tilbudt tre scanninger i alt. Jeg får tilbudt et par stykker mere på grund af mit lave stofskifte, men der er altså virkelig forskel her. Jeg synes, der går ret lang tid imellem scanningerne, og der kan man som gravid nå at tænke mange tanker om, hvordan barnet mon har det.

Man kan selvfølgelig også købe sig til en masse ekstra scanninger i Danmark, men det er noget dyrere end i Tyskland. En enkelt scanning i Danmark koster jo faktisk det samme, som jeg gav for at blive scannet hver fjerde uge gennem hele graviditeten i Tyskland.

Hvis jeg lige skal nævne et lille minus i Tyskland, så savner jeg ikke den lange ventetid. Jeg fik aldrig helt gennemskuet deres systemer, men det gav ofte virkelig ikke mening. Det har dog vist noget at gøre med, hvilken sygeforsikring man hører under – altså hvor hurtigt du kommer til. Ja, Tyskland er i sandhed ikke Danmark.

 

Fødselsforberedelse

Ud over de mange undersøgelser hos min Frauenarzt blev jeg også tilbudt et fødselsforberedelseskursus i et jordemoderhus hos den jordemoder, der også kom på hjemmebesøg efter fødslen. Her mødtes vi en gang om ugen i en periode og blev undervist i alt fra ve-massage til vandafgang.

Jeg oplevede tyskernes behov for at vide ALT på nærmeste hold, for der var virkelig ikke den ting, jeg ikke vidste om fødsler efter kurset. Det var måske ikke altid så hensigtsmæssigt, for tyskerne har det efter min mening med at ville vide alt det, der kan gå galt, og det kan godt skabe lidt unødig damp og anspændt stemning i et lokale fuld af gravide kvinder 🙂 De vil finde ”das Haar in der Suppe” – præcis ligesom jeg oplever det i mit arbejde med dansk-tysk eksport. Nå, men jeg sorterede i skrækhistorierne og tog nogle gode vejrtrækningsøvelser med mig, som var skønne at kende under veerne.

Alt i alt var det mega fedt at være med, for jeg blev både klog på fødslen og lærte virkelig mange nye tyske begreber. Ja, man er vel sprognørd, men jeg havde aldrig haft brug for at kunne snakke om graviditet og fødsel på tysk før, så jeg havde en del sproglige huller i mit ordforråd. Det kan være, jeg laver en lille ordbog om graviditet og fødsel til jer en dag 🙂

Den allerbedste ting ved dette kursus var dog, at jeg lærte nogle andre gravide kvinder at kende, hvilket var meget afgørende, fordi man i Tyskland ikke bliver tildelt en mødregruppe, som man gør i Danmark. Man skal selv ud at lede. Og jeg fandt nogle rigtig søde piger der, som jeg også kom til at gå til efterfødselstræning, babygymnastik (Bewegungsfreude – sødt ord, ik?) og babymassage med efter fødslen.

 

Fortsættelse følger

Når jeg nu har født og er kommet ud på den anden side, så skal I helt sikkert også have en artikel om forskellene på tiden efter fødslen i Danmark og Tyskland. Jeg kan godt afsløre allerede nu, at der bliver taget meget bedre hånd om de nybagte familier, så de føler sig trygge og sikre i deres nye roller. Følg med, når jeg beretter fra barselsboblen på et tidspunkt.

 

Og nu er jeg selvfølgelig spændt på at høre, hvordan I har oplevet jeres graviditeter i både Danmark og Tyskland? Har I lagt mærke til nogen kulturforskelle?

 

 

SÅDAN BLIVER DU BEDRE TIL TYSK!

Hvilke små tiltag kan du indføre i din hverdag i Danmark for at blive bedre til tysk? Det spørger mine kursister mig tit om, når jeg underviser dem i erhvervstysk over Skype eller via onlinekurser. Hvad kan man lige gøre af ekstra ting selv? Faktisk en hel del, hvis nu man ikke lige har mulighed for at tage til Tyskland og dykke ned i sproget og kulturen. Her får du mine bedste råd:

1) Skift sproget til tysk på din mobil, ipad, fjernsyn osv. Der er mange gode gloser at hente, som sætter sig godt fast, da du jo ser dem hver dag.

2) Snak tysk med dig selv – manner, jeg har kørt mange monologer på tysk igennem årene. Det er en virkelig god øvelse, som får dig til at mærke, hvor du har udfordringer.

3) Find en tandempartner. Og den tandempartner kan jo også bare være en kollega eller en god ven, som kan tysk, men der findes også udmærkede tilbud på nettet.

4) Se tyske film/serier med tyske undertekster, så du både hører og ser/læser sproget samtidig. Mange af mine kursister ser fx Dark på Netflix lige pt. Jeg vil også virkelig anbefale mediateket hos www.zdf.de. Jeg ser fx ”Abenteuer” lige nu, hvis man er til dokumentar om at tage på eventyr ude i verden. Find noget, der interesserer dig.

5) Lyt til tyske podcasts eller radio – lad det evt. bare køre i baggrunden. Der hænger altid noget ved. Jeg elsker fx at lytte til Bayern3 eller RSH.

6) Abonner på tysk avis eller magasin online eller fysisk. Bonussen her er, at du også får fulgt med i, hvad der sker i Tyskland. Hvis nu du ikke er helt så god til tysk endnu, så kunne Flensborg Avis være et bud, da den er tosproget. Af magasiner til spirende tysktalenter vil jeg anbefale Deutsch Perfekt, som er et helt sprogunivers til folk med tysk som fremmedsprog. Og hvis du er mere hardcore, så spring ud i fx Der Spiegel.

7) Se tysk fjernsyn – det gode gamle råd, men det virker altså! Der kan streames meget på nettet, hvis du ikke har tyske kanaler. Prøv fx www.zdf.de , som jeg også nævner længere oppe.

7) Læs tyske bøger. Læs læs læs! Notér evt. ord efter hver læsning, du gerne vil kunne huske. Jeg skriver fx tit seje vendinger op, som jeg gerne vil kunne bruge aktivt.

8) Lyt til tysk musik. Der sker noget, når der bliver sat melodi til ord, for man husker dem meget bedre. Og sætningerne er altid korte, så de kan være nemmere at forstå. Jeg kan anbefale at lytte til Roger Cicero, Juli, Felix Meyer, Andreas Bourani, Herbert Grönemeyer, AnnenMayKantereit, Dota Kehr osv. osv.

9) Fortsæt selv listen med gode råd … hvad gør du for at blive bedre til tysk?

Jeg håber, at dette lille input har givet dig lidt inspiration til, hvad du selv kan gøre for at blive god til tysk. Og hvis nu det ikke er nok, så tjek HausLinguas forskellige tilbud ud.

Der er både mulighed for 1:1-undervisning i erhvervstysk over Skype og onlinekurser i erhvervstysk, hvis din tid er mere til selvstudium.

Onlinekurser i erhvervstysk: https://online.hauslingua.dk/products

1:1-undervisning i erhvervstysk over Skype: https://www.hauslingua.dk/tyskundervisning/

DANSK-TYSKE KULTURFORSKELLE I EN CORONATID

DANSK-TYSKE KULTURFORSKELLE I EN CORONATID

 

Imens coronakrisen buldrer af sted, synes jeg, det er interessant at observere, hvordan Danmarks og Tysklands håndtering af krisen fortæller rigtig meget om de to landes kulturer. Man mærker nemlig i høj grad kulturforskellene i de to samfunds ageren – både blandt politikerne og blandt borgerne.

Danmark og Tyskland gør rigtig mange ting ens, men også mange ting forskelligt, og det hænger efter min mening meget sammen med, at vi har med to forskellige kulturer og mentaliteter at gøre. Her kommer nogle af de kulturforskelle, jeg har observeret i coronatiden – og husk, observationerne skal give et smil på læben og ses som ægte kærlighed til begge kulturer.

 

Das Land der Dichter und Denker

1)     I Tyskland var kulturen noget af det første, der blev lavet hjælpepakker til, mens den danske kulturminister i starten nærmest ikke mente, at man kunne tale om kulturen midt i denne krise. Hun er heldigvis kommet på bedre tanker, men hjælper slet ikke kulturen i samme omfang som i Tyskland. Tyskland er og bliver ”das Land der Dichter und Denker”, et rigtigt kulturland, og det mærkes også i coronakrisen, hvor den bliver prioriteret HØJT helt oppe på politikerniveau!

 

Wroom, wroooom

2)     I Tyskland trækker det store (og selvfølgelig positive) overskrifter, at bilforhandlerne og bilproducenterne har fået lov til at genåbne som nogle af de første. Det trak jeg lidt på smilebåndet over, fordi den tyske bilindustri bare er og bliver magtfuld og meget meget vigtig for tyskerne. Danskerne skal bare have klippet deres hår og filet deres negle som noget af det første efter genåbningen, og så går det nok med de biler 🙂

Men jeg læste faktisk lige, at mange danske bilforhandlere har haft åbent under hele lockdown – passer det virkelig? Jeg læste så også, at der var langt mellem de besøgende kunder – sjovt nok 🙂

 

”Das weiße Gold”

3)     Høsten af den hvide asparges har været på alles læber i Tyskland, fordi høsten har været i fare grundet de lukkede grænser. I sidste øjeblik har man lempet på reglerne, så østeuropæisk arbejdskraft kunne blive fløjet ind for at hjælpe med høsten. Altså tyskerne og deres hvide asparges, ik … ikke en gang en verdensomspændende virus skal afholde tyskerne fra at få deres hvide asparges 🙂 Vi danskere burde i øvrigt spise nogle flere hvide asparges – de smager himmelsk!

 

”Maskenpflicht”

4)     Fra senest den 29. april (den dato træder kravet i kraft i det sidste Bundesland) skal alle tyskere bære maske, når de fx er ude at handle eller kører med offentlig transport. Det undrer mig på mange måder ikke, at alle 16 Bundesländer har valgt at indføre det krav, selvom Angela Merkel og den tyske regering faktisk kun har anbefalet det.

Jeg skal passe på, hvad jeg siger nu, men jeg har altid tænkt over, at tyskerne virker ret ængstelige på mange områder. Eller måske bare påpasselige? Mange af mine tyske venner er nogle gange bange for ting, som jeg end ikke havde overvejet som en potentielt ”farlig” ting. Og jeg er virkelig ellers en ængstelig og bekymret type.

Hvor har jeg haft mange samtaler med tyske venner, kollegaer osv. om diverse bakterier i vinterperioden, hvor snakken altid falder på ”es geht rum”, eller hvad der nu har ”mich erwischt”. Og diagnoser som ”ich habe ein bisschen Hals” kan udgøre samtalestof til flere minutter ved kaffeautomaten. Og ja, det snakker vi også om i Danmark, men jeg synes, det er i en helt anden liga i Tyskland.

I min datters tyske dagpleje skulle man kunne dokumentere skriftligt fra lægen, at noget ikke smittede, hvis nu hun havde fået et eller andet eksem eller lignende. Og da vi havde mistanke om fnat (ja, det slæbte min datter med hjem fra dagplejen i Tyskland – toll!), blev vi straks sat i et særskilt isolationsrum, da vi kom hen til den tyske læge. Grundighed og forsigtighed frem for alt.

 

Hvad har I observeret?

Hhhmm, hvad er jeres erfaringer med danskernes og tyskernes ængstelighed? Nogle gange er jeg så smurt ind i begge kulturer, at det hele bliver lidt tåget, men tænk bare på, hvor mange ord det tyske sprog har for angst og frygt alene. Måske afspejler det lidt af det, jeg forsigtigt forsøger at italesætte her. Nå, men det er jo ikke en kritik af den mulige tyske ængstelighed, blot en konstatering af, at det ikke kommer bag på mig, at de tyske Bundesländer vælger at indføre et krav om at bære maske.

 

Nu er det jeres tur. Hvilke dansk-tyske kulturforskelle har I observeret her i coronakrisen?

 

PS. HausLingua har netop lavet en dansk-tysk corona-ordbog, som lærer jer at smalltalke om coronakrisen på tysk. Den kan stadig downloades gratis lige her lidt endnu: https://online.hauslingua.dk/page/149415