Bedst som jeg sad i R4DIO i torsdags og talte om min store glæde ved tysk sammen med Thomas Schumann i hans nye radioprogram ”Genau”, poppede den triste nyhed op om, at Aalborg Universitet lukker bachelor- og kandidatuddannelsen i tysk. Det er sådan set bare endnu en tyskuddannelse i rækken, der bliver lukket på grund af for lidt optag, men hvad er op og ned i den faldende interesse for tysk? Kan det virkelig passe, at de unge ikke interesserer sig for tysk, eller handler det mere om, at de ikke kan se nogen fremtid i det? Handler det om, at politikerne har gjort det nærmest umuligt at vælge tysk på højt niveau på nogle gymnasier? Hvor er alle de tyskjobs, som medierne snakker om? Og hvor er de virksomheder, der mangler folk med stærke tyskkompetencer? Ja, jeg er forvirret, så i denne artikel vil jeg forsøge at samle puslespillet sammen med jer, for der ligger efter min mening et kæmpe paradoks i denne sag.  

Hvor er de mange jobs til tyskfolkene?

Siden nyheden fra Aalborg kom frem har jeg læst en masse artikler og indlæg om, at det er katastrofalt at lukke uddannelsen, fordi vi har brug for folk, der kan tysk. Det er jeg som sådan helt enig i, men er de danske virksomheder enige i det? Altså alle de virksomheder, som jo gerne skulle ansætte disse tyskfolk, når de er færdiguddannede og kan komme ud og tilføre en masse værdi og viden til samfundet. Jeg stiller dette spørgsmål, fordi jeg hver uge bliver kontaktet af dygtige og veluddannede mennesker med stærke tyskkompetencer, der ikke kan finde job.

Som mange af jer ved, ejer jeg det dansk-tyske sproghus HausLingua, hvor vi udelukkende beskæftiger os med dansk-tysk kommunikation i form af oversættelse, simultantolkning, undervisning i erhvervstysk osv., så jeg bliver naturligt nok kontaktet af sultne tyskfolk, der hungrer efter at bruge deres uddannelse. Et hurtigt blik på diverse jobportaler viser tydeligt, at det på ingen måder vrimler med jobs, hvor stærke tyskkompetencer efterspørges. Når man endelig finder noget, så er det jobs, hvor tysk efterspørges som en sidegevinst. Og det er jo også fint nok, men de her helt nørdede sprog- og kulturmennesker, der er knivskarpe i alt, hvad der ligger inden for dansk-tysk kommunikation drømmer altså ikke altid om at sidde og sælge igennem et telefonrør dag ud og dag ind, for deres kreative sprog- og kulturhjerte visner jo fuldstændig.

I denne forbindelse vil jeg gerne slå fast, at jeg er af den overbevisning, at der er brug for to slags tyskeksperter: 1) de rene sprog- og kultureksperter som fx mig selv, der har læst til translatør og tolk i tysk og nørdet tysk helt ned på mikroniveau, 2) og så dem, der kan sprog i kombination med et andet fag som IT, teknik eller lignende. Jeg ville nødig sætte kategori 2 til at simultantolke et dansk-tysk møde, fordi det kræver et nærmest unaturligt sprogligt overskud, men de er jo så geniale at kunne ansætte i fx en ingeniørstilling. Så langt så godt!

Når folk skriver, at der er masser af jobs at få, så må jeg bare konstatere, at det ikke er det, jeg oplever blandt mine mange tyskkollegaer, som altså kontakter mig, fordi de ikke kan finde jobs. Vi snakker ca. 50 henvendelser inden for bare det sidste års tid. Alle jer, der siger, at der er masser af jobs at få, I må meget gerne sende mig stillingsopslag, hvor der efterspørges deciderede sprogmedarbejdere inden for tysk! Jeg er ret sikker på, at de unge mennesker, der vælger tysk fra, er bekendt med denne usikre jobsituation. Jeg deltog fx i en paneldebat på Aarhus Universitet i sidste uge, hvor det var tydeligt at mærke, at de bekymrede sig om, hvorvidt de overhovedet kan finde jobs, når de er færdige. De skuer jo også langt efter de stillinger, hvor de kan udfolde deres tyskkompetencer. Til gengæld var de top motiverede og helt vildt dygtige og vil gerne ansættes, som billedet til denne artikel viser. Jeg fik dem nemlig til at stille op med mit hjemmelavede skilt og postede det efterfølgende på de sociale medier, hvilket gav bid. Der er efterfølgende flere virksomheder, der har henvendt sig, fordi de gerne vil i kontakt med de studerende, og jeg må endnu en gang konstatere, at det hjælper at lave noget larm for sit fag. Det var et opråb til de danske virksomheder, som de reagerede på, og det er bare positivt. Mere af det!

Jamen, er der så ikke brug for folk med stærke tyskkompetencer?

Jo, der er i den grad brug for folk med stærke tyskkompetencer, og nu nærmer vi os paradokset. Medierne skriver igen og igen, at Danmark har brug for folk, der kan tysk, og samtidig oplever jeg, at folk med stærke tyskkompetencer ikke kan få jobs. Det er da noget af et paradoks, er det ikke? Handler det blot om geografi, eller hvad går galt? Min egen forklaring på dette paradoks er, at de danske virksomheder har et ikke-erkendt behov for folk med stærke tyskkompetencer. Det viser flere undersøgelser også (ELISE, ELAN, Hvad skal vi med sprog? osv.) Jeg kan kun tilslutte mig udsagnet om, at det handler om et ikke-erkendt behov, for jeg kæmper dagligt med at overbevise de danske virksomheder om, at de har brug for mine tyske sprog- og kulturkompetencer, hvis de vil have succes på det tyske marked. Man kan ikke bare begynde at eksportere til Tyskland, hvis man ikke har 100 % styr på sprog og kultur.

Mange danske virksomheder vælger at overhøre dette, og så skal jeg så bagefter sidde og rette op på de mange sprog- og kulturfejl, der er sket, når de kommer kravlende tilbage. Jeg ser dagligt, at danske virksomheder sender nyhedsbreve, brochurer osv. ud til deres tyske kunder på så dårligt tysk, at jeg ikke kan finde en eneste sætning, der er 100 % fejlfri. Tænker I, at de får succes på det tyske marked? Prøv at forestille jer, at de havde ansat en tysk sprog- og kulturekspert, som kunne skrive en masse kreative og skarpe tekster for deres virksomhed, som er 100 % tilpasset den tyske kultur og den tyske mentalitet. Ja, jeg behøves vist ikke at sige mere. Tag nu sprog- og kulturkompetencerne seriøst – de danske virksomheder ved simpelthen ikke, hvad de går glip af. De aner ikke, hvor stor værdi det kan få for dem at ansætte en tysk sprog- og kulturekspert. Jeg hører meget gerne fra virksomheder, som ikke har kunnet finde medarbejdere med stærke tyskkompetencer, for jeg har RIGTIG mange af dem i mit netværk!

Hvad kan vi gøre ved dette paradoks?

Jeg synes, vi har konstateret længe nok, at sprog- og kulturkompetencerne ikke bliver taget alvorligt nok, så derfor har jeg haft arbejdshandskerne på i et stykke tid. Igennem HausLingua har jeg skrevet og snakket en masse om, hvad det så er, at vi tyske sprog- og kulturfolk kan. Jeg har grebet fat i sproglige og kulturelle problematikker fra min hverdag i HausLingua og sat fokus på oversættelse, simultantolkning, tyskundervisning, eksport osv. Hvorfor kan alle og enhver ikke oversætte? Hvordan arbejder en simultantolk? Hvad er vigtigt, når du skal eksportere til Tyskland? Jeg har taget mine følgere med ind bag kulissen i HausLingua, og så har jeg serveret en masse viden om mit fag på en måde, som min målgruppe har kunnet forstå. Det her handler nemlig rigtig meget om at forstå sin målgruppe, for hvordan får man lægfolk til at forstå, hvor svært fx oversættelsesfaget er, og hvorfor det er vigtigt altid at bruge professionelle oversættere?

Min egen fornemmelse er, at al min formidling af mit fag og min kunnen har båret frugt, for jeg oplever rent faktisk stor efterspørgsel på mine tyskkompetencer nu. Og jeg er faktisk ikke et sekund i tvivl om, at det kan føres direkte tilbage på mine mange artikler, oplæg osv. på de sociale medier, som har været min primære kanal. Lad derfor også dette være et opråb til alle mine dygtige kollegaer derude: Fortæl, hvad I kan, og fortæl, hvorfor virksomhederne har brug for jer!

Med fare for at give mig selv alt for mange konkurrenter, så ser jeg også rigtig mange fordele i at være selvstændig tysk sprog- og kulturekspert. Virksomhederne virker nemlig mere villige til at købe mine ydelser ind på freelance basis i stedet for en fuldtidsansættelse, og det er måske mange gange også det omfang, der passer bedst til, hvad de rent faktisk har brug for af tysk ekspertise. Ja, det er igen bare en tanke, men jeg elsker i hvert fald min tilværelse som selvstændig, hvor jeg kan få lov til at være en slags iværksætter inden for tysk og hjælpe SÅ mange danske virksomheder ind på det tyske marked. Jeg elsker at se, hvordan processen blomstrer, når vi gør brug af de sprog- og kulturkompetencer, som så mange virksomheder nedprioriterer.

Lad os lige tage bunden af fødekæden med også

Okay, jeg påstår, at der er et ikke-erkendt behov hos de danske virksomheder, og mine dygtige tyskkollegaer kan (måske af den grund) ikke få job. Men det giver jo stadig ikke svar på, hvorfor der er så mange, der vælger tysk fra. Eller hvad?

Da jeg startede med at læse tysk i 2007, gik snakken på, at vi ville få meget nemt ved at finde jobs, når vi var færdige. Så kom der lige en finanskrise, og mange ting ændrede sig. Jeg husker ikke præcis hvornår, men pludselig var der virkelig langt mellem snapsene, og vi begyndte at frygte, at vi ikke ville kunne finde jobs, når vi var færdige. Denne usikkerhed gør selvfølgelig ikke noget godt for tyskstudiet, for selvom man skal vælge sin uddannelse med hjertet, så kan man ikke helt slippe hjernen, da vi jo alle sammen gerne vil kunne finde et job efter så mange års uddannelse. På baggrund af denne iagttagelse kan jeg ikke lade være med at tænke på, om Danmark spænder ben for sig selv? Virksomhederne ansætter ikke nok tyskfolk, og det er nogle steder nærmest umuligt at vælge tysk på højt niveau i gymnasiet. Og så spørger vi os selv, hvorfor optaget er så lavt? En del af forklaringen kunne vel godt ligge her?

Den anden del af det starter selvfølgelig tidligere. Interessen for tysk skal jo gerne vækkes allerede i folkeskolen, og der tror jeg faktisk også på, at der er sket en masse. Jeg hører både, at det er svært at få folkeskoleeleverne til at interessere sig for tysk, men så sandelig også, at de også er rigtig vilde med tysk. Kæden knækker så bare, når de så ikke engang kan vælge det videre i gymnasiet. Så stopper rejsen jo allerede der – uagtet at der måske har været en interesse. Skal vi igen lige spørge os selv, hvorfor optaget på universiteterne er så lavt? Kunne dette ikke også være en del af forklaringen? Vi spænder jo ben for os selv!

Hvad kan vi gøre ved den lave interesse?

Ja, vi kan i hvert fald starte med at lade være med at spænde ben for os selv. Hvorfor er tysk fx ikke obligatorisk mere? Jeg ved godt, at alting i sidste ende er et spørgsmål om penge, men det er dælme også et spørgsmål om prioriteringer. Jeg kunne godt tænke mig, at vi ændrede vores måde at snakke om tysk på. Så kære onkel Jens – når din nevø eller niece kommer og fortæller, at han/hun skal have tysk i skolen, så lad være med at sige ”Åh, jeg hadede tysk i skolen”. Det kunne jo være, at tysk i folkeskolen er blevet noget andet nu, end dengang du fik ”der, die das” galt i halsen. Vi skal fortælle de gode historier og eksponere os selv noget mere for den tyske kultur og det tyske sprog, hvis vi overhovedet skal have en chance for at forelske os i det. Her har medierne også et kæmpe ansvar.

Men hvad gør du selv, Stinna? Jeg forsøger i hvert fald at sprede så meget kærlighed til tysk, som det nu er muligt. Jeg har bl.a. lavet DeutschIstSexy-projektet, som er et projekt, der skal sætte et positivt fokus på det tyske sprog, den tyske kultur og Tyskland som land. Helt konkret så har jeg fået lavet en mulepose i det tyske flags tre farver med budskabet på. Jeg har i skrivende stund fået 500 danskere til at rende rundt med muleposen og sætte et positivt fokus på tysk. Folk sender billeder af muleposen i brug, tager den med ud til arrangementer, på ferie i Tyskland og møder hinanden tilfældigt på gaden, hvor muleposen giver et kæmpe smil på læben. Jeg er overvældet over, hvor mange danskere der har tilkendegivet, at de også elsker tysk og gerne vil gå ud og sætte et positivt fokus på det.

Så okay, vil I vide, hvad jeg tror? Jeg tror ikke, at interessen for tysk er så ringe endda – det viser #DeutschIstSexy-projektet blandt andet. Lad os pakke den gamle sang væk om, at det handler om krigen og dens negative påvirkning af vores forhold til tysk – den sang er gået af mode. Når det ligefrem skal være svært at vælge det på et højt nok niveau allerede i gymnasiet, fordi politikerne spænder ben for de tyskglade elever, så knækker kæden jo allerede der. Videre op i systemet bliver tyskuddannelserne lukket på stribe, hvilket ikke ligefrem giver én lyst til at læse tysk, når det hele er så usikkert. Efter studiet fortsætter usikkerheden så, fordi der efter min mening er alt for mange dygtige tyskkandidater, der render rundt og ikke kan finde jobs, hvor de kan bruge deres kompetencer. Dette kan i mange tilfælde føres tilbage på, at de danske virksomheder har et ikke-erkendt behov for flere tyskkandidater. Og ja, det er bare min teori. Kan I se billedet? Ja, jeg kan i hvert fald.

Hvad er så løsningen?

Der skal gøres rigtig meget, hvis vi skal have vendt den synkende tyskskude, og jeg er i mange tilfælde slet ikke den rigtige til at komme med løsninger, men eftersom jeg arbejder inden for branchen og befinder mig ude i felten hver dag, så tillader jeg mig alligevel at komme med nogle enkelte, beskedne løsninger:

  1. Der skal en holdningsændring til, hvor vi begynder at tale om tysk på en mere positiv måde. Det er især vigtigt, hvis vi skal have de unge til at interessere sig mere for tysk og i sidste ende vælge at læse det. #DeutschIstSexy-projektet viser i høj grad, at man med meget få midler kan få vendt stemningen og få flere til at interessere sig for tysk.
  2. Kære politikere! Stop med at skære ned på sprog både i gymnasierne og på universiteterne – stop i det hele taget med at skære ned på humaniora. Denne usikkerhed får jo ikke flere til at vælge tysk. I ønsker helt sikkert heller ikke, at vi bliver sådan nogle åndsløse mennesker, der ikke en gang kan læse en tysk avis og dermed formidle vigtig viden videre om vores store tyske nabo. Hvis vi ikke prioriterer sprog- og kulturkompetencerne, lukker vi os om os selv, for så er vi simpelthen ikke i stand til at forstå hinanden på det dybere niveau, der ligger i at kunne et fremmedsprog.
  3. Kære danske virksomheder! Erkend nu, at I har et behov for medarbejdere med stærke tyskkompetencer, hvis I vil eksportere til Tyskland. Tyske sprog- og kulturkompetencer er og bliver den direkte indgang til Tyskland. Gør det nu rigtigt fra start af og lad være med at tro, at I kan springe kommunikationsdelen over. Vi er mange, der står klar til at hjælpe jer – enten som selvstændig eller som ansat. #AnsætOs!

Det tyske paradoks lever i bedste velgående, men uanset alle disse løse ender og forviklinger, jeg har listet op i denne artikel, så har vi stadig brug for dygtige tyskfolk (jeg ved bare ikke hvor mange). I ved, de der, der har dyrket sproget og kulturen på en nærmest sportsagtig intens måde, så de er i stand til at begå sig på et professionelt niveau i alverdens dansk-tyske konstellationer. Og ja, lige her besynger jeg mine egne kompetencer, men det er vi tyskfolk nødt til at gøre meget mere, så omverdenen kan forstå, hvad vi rent faktisk kan, og hvorfor vi også har en berettigelse i det danske samfund. Det virker faktisk, skulle jeg hilse at sige.

Lad denne artikel være et opråb til at finde ud af, hvad der er hoved og hale i hele dette tyske paradoks!

En reaktion

  1. Kære HausLingua
    Tak for en rigtig flot artikel om tyskfaget, jobmuligheder og fagets langsomme død. Jeg er 61 år og folkeskolelærer, har tysk som linjefag, har boet i Tyskland og været tysk gift i 20 år. Min tyske mand døde for to år siden, og så fik jeg da også prøvet kræfter med Erbschein, Rentenantrag usw. Du milde et bureaukrati at kæmpe sig alene igennem på Behördendeutsch.
    Siden skolereformen har jeg ledt med lys og lygte efter et job, hvor mine tyskkompetencer kunne komme i spil: Alle jobportaler gennemtrevlet. Jeg taler og skriver flydende tysk. Ingen ansøgning til dato i region Hovedstaden.
    Problemet med tysk starter i folkeskolen. På min skole er vi tre tysklærere: Én uuddannet lærer med holdningen: Det er da super nemt at undervise i, starter man ikke bare på side 2 i Textbuch og kører derud kombineret med lidt slavegramnatik i et engangshæfte? Man trækker på skulderen og siger bare: Det er jo dit valg.
    På tyskkursus har jeg oplevet lærere – jeg skal ikke generalisere – hvis faglige niveau er på 7. klasses niveau. Substantiver med småt, stavefejl og manglende ordforråd.
    Eleverne i 5. klasse er begejstrede for mit fag “tysk er fedt” stod der på tavlen efter få timer. Min glæde kan dog ikke spores: Alt for lidt tid til forberedelse til at nå det sjove. Kæmpe klasser op til 26 elever, inklusionsbørn uden læsefærdigheder lempes lige indenfor døren uden hjælp af støttelærer. Mit budget er på 25,kr pr. elev pr. år, det rækker lige til billigste engangshæfte. Ingen penge til kurser, ingen penge til nye og spændende materialer, ingen tur i biffen og se tysk film eller tur til Nationalmuseet med 9. kl og se udstilling. Tidligere havde vi en juletur til Lübeck, en dag med byløb og små opgaver mellem varme vafler og en kop Glühwein. Sparet væk. Jeg presses som uddannet lærer til at tage op til 5 tyskhold plus dansk i udskolingen oveni. Jeg er stresset af al den ulovlige kopiering for blot at få enderne til at hænge sammen og have materialer til timerne. Græmmes over at udlevere iturevne taskebøger ved skoleårets start. Det fremmer i hvert fald ikke elevernes glæde ved faget.
    Ministeriet har omlagt timetal, så udskolingen nu har 3 ugentlige timer mod tidligere 4. Tysktimer lagt sidst på dagen fremmer ikke lysten. En time er lagt i 5. kl. og en time er lagt på i 6. kl. Vi har simpelthen for lidt tid i udskolingen til at klæde eleverne godt på. Resultatet er derefter. Tysk er rædselsfaget i forbindelse med den årlige offentliggørelse af udtrukne fag i 9. Kl. i april. Ganske få elever føler sig klædt godt på.
    Vi har en idrætstalentlinje fra 7. kl. Pludselig står jeg med 12 nye elever, der lige blandes sammen med holdet fra 6. kl. Holdet bliver så kæmpestort, 12 nye elever med vidt forskellige forkundskaber skal integreres med “gamle” elever, som jeg har flasket op, kaostimer.
    Jeg har elsket mit fag, men med de forhold, der hersker på min arbejdsplads, manglende økonomi, kæmpe klasser, minimal kollegial sparring er jeg på vej til kaste håndklædet i ringen og glæder mig til min efterløn om to år. Der skal tages fat helt nede ved roden, hvis faget skal løftes. Uddannede lærere, budgetter, der giver mulighed for at forny taskebøger, reduktion til at rette elevstile og kurser til at opdatere lærerne. Tysk i gymnasiet bliver i følge mine egne børn en gentagelse af basale grammatiske færdigheder med ringe mulighed for at lære at tale sproget pga. store hold og dårlige oplevelser i folkeskolen.
    Jeg reklamer gerne for faget med et sexy-net.
    Mange hilsener fra
    Sonja Bech

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.