At være gravid i Tyskland vs. Danmark

Da jeg fødte mit første barn for snart 4,5 år siden, boede vi i Tyskland. Jeg gik derfor igennem min første graviditet, fødsel og tiden derefter på den tyske måde. Som flere af jer ved, er jeg gravid igen og venter vores andet barn – men denne gang på dansk jord.

Nå, men den store babynyhed har fået mig til at skrive denne artikel, hvor jeg vil give jer et indblik i de forskelle, jeg oplevede og oplever, der er ved at være gravid i Danmark vs. Tyskland. For der er virkelig forskel, kan jeg godt afsløre allerede nu. Og jeg skal vist også allerede nu gøre opmærksom på, at jeg nok kommer til at rose den tyske måde en hel del mere end den danske. Så husk, at dette er mine helt subjektive oplevelser.

Hvor går man hen, når man er gravid?

Én af de helt store forskelle imellem Danmark og Tyskland er for mig, at man i Tyskland er tilknyttet en Frauenarzt (altså en gynækolog), som også er den, der vil følge én igennem hele graviditeten. Som en lille sidebemærkning så er det generelt sådan i Tyskland, at man altid bliver sendt til en speciallæge alt afhængig af ens problem, når man først har været forbi sin Hausarzt. Det giver en kæmpe tryghed, at det er den samme person, der undersøger dig og snakker med dig igennem graviditeten. Du ved altid, hvor du skal gå hen.

Min Frauenarzt i Tyskland ”boede” i en mindre klinik med milde, beroligende farver på væggene, små rum og styr på tingene. Her fik jeg både lavet scanningerne, rutineundersøgelserne og havde en jordemoder til rådighed. Altså alt samlet på ét sted. Aaahhh!

I Danmark skal jeg ud på et stort, koldt sygehus, når jeg skal scannes, og det er hver gang en ny jordemoder, der scanner. Samtidig skal jeg til min egen læge til undersøgelser, som igen er et nyt sted. Og nåh ja, så er der også samtalerne med jordemoderen, som igen er et helt tredje sted. Hov, og så glemte jeg lige, at jeg også er tilknyttet ét til sygehus, som tjekker mig hver fjerde uge, fordi jeg har lavt stofskifte. Pyha, der er mange involveret.

Jeg ved godt, at der er større problemer i verden end dette, men jeg er én af de gravide, som er ekstra sårbar pga. mit lave stofskifte og en historik med opkast alle ni måneder i første graviditet, som lige nu er still going strong igen. Derfor følte jeg en større tryghed i Tyskland, fordi det ligesom bare var det samme sted og de samme mennesker, jeg kunne kontakte, når jeg var i tvivl om noget.

I Danmark er jeg faktisk en lille smule i tvivl om, hvem jeg skal kontakte, når jeg har spørgsmål eller gener, jeg lige vil have vendt. Er det sygehuset, er det jordemoderen, eller er det lægen? Jeg er faktisk begyndt bare at kontakte min læge, fordi det er ham, jeg kender bedst.

Som en lille bonusinfo kan jeg nævne, at der heldigvis er mere kontrol med mit lave stofskifte i Danmark. I Tyskland tjekkede de det kun en eller to gange, hvor jeg i Danmark bliver tjekket hver fjerde uge. Det er jeg dybt taknemmelig for, for i Tyskland gik det netop galt med mit stofskifte, da min datter var tre måneder gammel, fordi der slet ikke var styr på det. Det er vildt, at der kan være så store forskelle på to nabolandes håndtering af en sygdom, når man tænker på, hvor store risikofaktorer, der er forbundet med at være gravid med lavt stofskifte. Især når man også tænker på, at Tyskland som udgangspunkt er et land, der hellere tjekker lidt for meget end lidt for lidt.

Mutterpass vs. vandrejournal

På et sådan helt lavpraktisk plan så var jeg også ret glad for mit Mutterpass, som svarer til den danske vandrejournal. Som det ses på billedet til denne artikel, så er det sådan et lille fint hæfte, hvor læge, jordemoder osv. har skrevet al info ind om min graviditet. Igen – det hele samlet på et sted og let tilgængeligt for den gravide.

Her i Danmark har jeg fået en gul kuvert, som er mega upraktisk, fordi man jo kommer til at bøje det skidt, når man skal have den med frem og tilbage hele tiden. Men nu hvor jeg er et godt stykke over halvvejs, og læger og jordemødre har skrevet meget lidt i min fysiske vandrejournal, er det gået op for mig, at alle disse informationer selvfølgelig bliver digitaliseret i Danmark. Selvfølgelig – endnu én af de klassiske dansk-tyske kulturforskelle, hvor Danmark digitaliserer ALT, mens Tyskland stadig hænger rigtig meget i bremsen på det punkt.

Nå, men jeg er nu stadig rigtig glad for mit Mutterpass, og jeg har selvfølgelig gemt det til evigt minde om min første graviditet på tysk jord.

Mængden af scanninger

I Tyskland fik jeg tilbudt, at jeg kunne blive scannet og undersøgt hver fjerde uge for ca. 70 euro i alt. Jeg havde dengang ikke prøvet at være gravid før, så jeg tænkte, at det lød som et godt og trygt tilbud.

Og det var det virkelig også. Jeg fik et kig ind til mit barn hver fjerde uge, fik taget urinprøve, blodtryk, CTG osv., så jeg som dansker næsten også følte mig en smule “over-undersøgt”. Mindre kunne måske også have gjort det, men som førstegangsgravid var det egentlig også bare rigtig trygt.

I Danmark er standarden vist, at man bliver tilbudt tre scanninger i alt. Jeg får tilbudt et par stykker mere på grund af mit lave stofskifte, men der er altså virkelig forskel her. Jeg synes, der går ret lang tid imellem scanningerne, og der kan man som gravid nå at tænke mange tanker om, hvordan barnet mon har det.

Man kan selvfølgelig også købe sig til en masse ekstra scanninger i Danmark, men det er noget dyrere end i Tyskland. En enkelt scanning i Danmark koster jo faktisk det samme, som jeg gav for at blive scannet hver fjerde uge gennem hele graviditeten i Tyskland.

Hvis jeg lige skal nævne et lille minus i Tyskland, så savner jeg ikke den lange ventetid. Jeg fik aldrig helt gennemskuet deres systemer, men det gav ofte virkelig ikke mening. Det har dog vist noget at gøre med, hvilken sygeforsikring man hører under – altså hvor hurtigt du kommer til. Ja, Tyskland er i sandhed ikke Danmark.

Fødselsforberedelse

Ud over de mange undersøgelser hos min Frauenarzt blev jeg også tilbudt et fødselsforberedelseskursus i et jordemoderhus hos den jordemoder, der også kom på hjemmebesøg efter fødslen. Her mødtes vi en gang om ugen i en periode og blev undervist i alt fra ve-massage til vandafgang.

Jeg oplevede tyskernes behov for at vide ALT på nærmeste hold, for der var virkelig ikke den ting, jeg ikke vidste om fødsler efter kurset. Det var måske ikke altid så hensigtsmæssigt, for tyskerne har det efter min mening med at ville vide alt det, der kan gå galt, og det kan godt skabe lidt unødig damp og anspændt stemning i et lokale fuld af gravide kvinder 🙂 De vil finde ”das Haar in der Suppe” – præcis ligesom jeg oplever det i mit arbejde med dansk-tysk eksport. Nå, men jeg sorterede i skrækhistorierne og tog nogle gode vejrtrækningsøvelser med mig, som var skønne at kende under veerne.

Alt i alt var det mega fedt at være med, for jeg blev både klog på fødslen og lærte virkelig mange nye tyske begreber. Ja, man er vel sprognørd, men jeg havde aldrig haft brug for at kunne snakke om graviditet og fødsel på tysk før, så jeg havde en del sproglige huller i mit ordforråd. Det kan være, jeg laver en lille ordbog om graviditet og fødsel til jer en dag 🙂

Den allerbedste ting ved dette kursus var dog, at jeg lærte nogle andre gravide kvinder at kende, hvilket var meget afgørende, fordi man i Tyskland ikke bliver tildelt en mødregruppe, som man gør i Danmark. Man skal selv ud at lede. Og jeg fandt nogle rigtig søde piger der, som jeg også kom til at gå til efterfødselstræning, babygymnastik (Bewegungsfreude – sødt ord, ik?) og babymassage med efter fødslen.

Fortsættelse følger

Når jeg nu har født og er kommet ud på den anden side, så skal I helt sikkert også have en artikel om forskellene på tiden efter fødslen i Danmark og Tyskland. Jeg kan godt afsløre allerede nu, at der bliver taget meget bedre hånd om de nybagte familier, så de føler sig trygge og sikre i deres nye roller. Følg med, når jeg beretter fra barselsboblen på et tidspunkt.

Og nu er jeg selvfølgelig spændt på at høre, hvordan I har oplevet jeres graviditeter i både Danmark og Tyskland? Har I lagt mærke til nogen kulturforskelle?