Tidligere på ugen forsøgte jeg at beskrive, hvorfor jeg elsker det tyske sprog så meget. Sprog og kultur hænger unægteligt sammen, og derfor har det faktisk været svært at skille de to ting ad. Min tanke har dog været, at det samtidig også netop er to forskellige ting, som jeg gerne vil give noget opmærksomhed hver især.
Jeg kan ikke huske, om det var det tyske sprog eller den tyske kultur, der fangede mig først, og det er jo nok fordi, at de to ting hænger sammen. Det første, jeg vil sige om den tyske kultur, er, at det er en meget fragmenteret kultur. Man kan godt forsøge at generalisere, men faktum er, at Tyskland består af 16 ret forskellige Bundesländer, som på mange måder har hver deres kultur. Så langt så godt.
Kultur som begreb
Men hvad er kultur egentlig for en størrelse? Det kan nemlig være ret abstrakt at forholde sig til. I forbindelse med en større undersøgelse, jeg har været lidt i gang med om tysk forretningskultur fik jeg læst op på en masse teori om kultur og kulturstandarder. Jeg læste en del artikler af Alexander Thomas, der taler om kultur som et universelt orienteringssystem, hvor fx et samfund, en organisation og en gruppe har et bestemt orienteringssystem, der er typisk for netop dem. Man kan udtrykke det sådan, at vi alle sammen bruger kultur som et orienteringssystem, for når vi kender kulturen, så ved vi også bedre, hvordan vi skal begå os og agere i bestemte situationer. Det kan fx være godt at vide, at man i Danmark siger tak for mad efter et måltid, hvor man i Tyskland i stedet roser maden under middagen og ikke har et decideret udtryk for ”tak for mad”. Her handler det om en social læringsproces, hvor man er nødt til at kende kulturen for at kunne agere efter de gældende normer og regler og tilpasse sig korrekt. Når jeg i denne artikel taler om den tyske kultur, så handler det altså om det store sammensurium af kulturstandarder i form af vaner, værdier, skikke, traditioner, adfærd osv., som jeg ser som typisk tysk kultur.
Freestyle over tysk kultur
Hvis jeg nu skal freestyle lidt over, hvad tysk kultur er for mig, så er det kontrasten imellem det lidt stive og mere formelle arbejdsliv over for den afslappede byfest med bord-bænkesæt så langt øjet rækker, læskende øl og tyskere, der har smidt habitten til fordel for afslappet tøj og afslappet stemning. Det er Flammkuchen og Gewürztraminer en varm sommerdag i Heidelberg eller en Maß og Schweinshaxe i en grøn, frodig Biergarten i München. Det er Fischbrötchen og Flensburger Pils på havnen i Flensburg. Det er hipsterkaffe og hipstersandwich på en hipstercafé i en historisk kulisse i Berlin. Det er groft brød med Schmalz på en lille café ved Mosel-floden. Det er personligt fremmøde og flere timers venten på Bürgerbüro for at aflevere et lillebitte stykke papir for så at finde ud af, at man har glemt et andet lillebitte stykke papir og derfor må komme tilbage i morgen og stå i kø i flere timer igen. Det er et kulsort stykke historie, der stadig lurer som skyld i mange tyskere den dag i dag. Det er landet, hvor faxen og fastnettelefonen stadig lever i bedste velgående. Det er den direkte facon, som man som dansker lige skal lære at sluge, når man er vant til at pakke de fleste ting ind. Det er lyst papbrød på tyske rastepladser, der aldrig har set skyggen af speltkultur. Det er det ene lille salatblad til pynt på middagstallerkenen med den traditionelle ene skive agurk og tomat. Det er mennesker, der godt kan være sammen i stilhed ved frokostbordet i frokostpausen. Det er mennesker, der gerne vil til sagens kerne uden for meget small talk. Det er de mest loyale og ordentlige mennesker, jeg kender. Det er ”Vokuhila”, og det er mennesker med humor, når først man er kommet ind i varmen. Det er en musikkultur, der spænder fra storslået opera til umba-musik og schlager-dronningen Helene Fischer. Det er landet, hvor selv unge studerende tiltaler hinanden med Herr og Frau til forelæsningerne. Det er landet, hvor man banker i bordet med knoerne i stedet for at klappe efter et oplæg. Og sådan kunne jeg blive ved, for der er så mange ting ved den tyske kultur, som jeg elsker.
Tour de Tyskland
Det kan lyde som en kliché, men mit hjerte ligger først og fremmest i Bayern. Jeg opholdte mig for første gang alene i München imellem 2. og 3. g, hvor jeg lavede min første kassekredit for at kunne tage på sprogkursus i sommerferien. Det var sindssygt angstprovokerende at tage alene af sted, men jeg var så opsat på at blive bedre til tysk, at jeg bare måtte af sted. Det var den sommer, jeg lærte det tyske pop/rockband ”Juli” at kende, fordi de lige havde udgivet hittet ”Perfekte Welle”. Senere hen har jeg også boet i Regensburg, Konstanz og Flensburg, som er tre meget forskellige dele af Tyskland. I Regensburg var jeg også på sprogskole, og så lavede jeg et ølprojekt om tysk klosterliv og ølbrygning (den historie skylder jeg jer stadig, og jeg giver jer lidt af den i dag). Jeg fik derfor den bayerske ølkultur helt ind under huden, men inden I tænker, åh, skal vi nu igen høre om øl og Oktoberfest, så vil jeg bare lige påpege, at der ligger en meget fin kulturhistorie gemt i den tyske ølkultur. I Tyskland er øl nemlig ikke kun et rusmiddel, men en del af en meget gammel og spændende kulturhistorie. I Konstanz var jeg Erasmus-studerende og mødte lige pludselig en meget spændende vinkultur og nogle helt andre traditioner end i Bayern. Jeg mødte på mange måder et helt nyt land, hvilket er meget sigende for Tysklands opdeling i Bundesländer, der gør den tyske kultur ret fragmenteret. Der er virkelig stor forskel på mange af de tyske Bundesländer, hvilket jeg godt kan lide, men det betyder også, at man sjældent kan generalisere ret meget om, hvordan den tyske kultur er, for den er mange ting. Det kunne jeg igen sande, da jeg landede i Flensburg og skulle vænne mig til en meget mere fordansket tysk kultur.
Hvad er det med de munke og tysk øl?
Den tyske kultur er selvfølgelig meget andet end ølkultur for mig, men jeg vil nu alligevel lige dvæle lidt ved netop den tyske ølkultur og mine oplevelser med den, fordi den har betydet så meget for mig. Det bliver alt for langt, hvis jeg skal fortælle jer hele historien her, men fra midten af 2.g og en hel del år frem havde jeg ikke andet end munke og øl i hovedet. Jeg vandt prisen ”Årets Forskerspire” i 3.g., som støtter spirende forskertalenter med en sum penge, som jeg drog til München og Regensburg for med ønsket om at føre mit forskningsprojekt om tysk klosterliv og ølbrygning ud i livet. Carsten Berthelsen, Danmarks ølguru, var min forskerkontakt, så jeg var i gode hænder hele vejen. Fuldstændig opslugt af den spændende kulturhistorie, der ligger i den tyske ølkultur, drog jeg i mit sabbatår alene til Bayern med mit ølprojekt under armen. Mit fokus var på Paulanermunkene, så det var på Paulanerbryggeriet, at jeg blev inviteret helt med ind i hjertet af deres arkiv og var rundt at se munkenes skatte. Jeg ved virkelig ikke, hvordan det lykkedes mig at få de aftaler i stand på ét af Tysklands største og mest magtfulde bryggerier, men de var meget interesseret i min vinkel med at undersøge, hvordan Paulanermunkene både kunne brygge øl med profit og samtidig overholde ordenens fattigdomsideal om ikke at måtte eje noget. Og så må jeg nok allerede dengang have forstået, hvordan man kommunikerer korrekt, hvis man vil frem i Tyskland på trods af, at jeg kun var 20 år, blond og blåøjet. Jeg var i hvert fald til at få øje på blandt de mange tyske øleksperter, som jeg mødtes med i den periode, for der var ikke rigtig nogen andre 20-årige danske kvinder, der interesserede sig så intenst for tysk ølkultur. Det var en tid, hvor man kunne vække mig om natten og spørge, hvornår det tyske Reinheitsgebot blev lavet, og jeg ville prompte svare 1516. Så ja, jeg tror, I har forstået, at det var en meget nørdet, surrealistisk, ekstremt spændende og intens periode af mit liv.
Min tid i Bayern fik min kærlighed til den tyske kultur til at eksplodere, og jeg lærte helt utroligt meget tysk og fik en uvurderlig viden med mig hjem om tysk (øl)kultur, som gav mig oplevelser for livet. I min efterfølgende studietid tog jeg rundt og holdt foredrag om mine resultater fra min ølrejse og havde mig på den måde verdens fedeste studiejob, hvis jeg selv skal sige det. Og det gjorde så også, at jeg havde den tyske kultur med mig, selvom jeg boede i Danmark igen.
Jamen hvorfor elsker du så den tyske kultur så meget?
Når jeg skal forklare, hvorfor jeg elsker den tyske kultur så meget, så tænker jeg, at min artikel indtil videre vel forklarer det meget godt, for den tyske kultur har virkelig beriget mig og givet mig så mange fede oplevelser og relationer. Jeg føler mig så meget hjemme i det tyske orienteringssystem, som jeg omtalte i starten af artiklen, og jeg er stadig lige fascineret, når jeg kører over grænsen, og de tyske gloser flyder ud af radioen, bygningerne ændrer sig, lugtene ændrer sig og menneskene ændrer sig. Den tyske kultur har så meget at byde på – også andet end ølkultur, men det har bare lige været min helt store inspirationskilde til at lære den tyske kultur bedre og bedre at kende.
Hvis I for resten er interesseret i det, så endte jeg med at kunne konkludere, at Paulanermunkene faktisk overholdte fattigdomsidealet, selvom de bryggede øl med profit. Min tese om at kunne kalde deres ølproduktion for kapitalistisk var inspireret af Rodney Stark og var en smule provokerende, for egentlig taler mange jo om, at kapitalismen først kom senere sammen med protestantismen, men Rodney Stark inspirerede mig til at sige, at kapitalismen startede med katolicismen – og i min undersøgelse startede den således allerede i 1634 med de ølbryggende Paulanermunke, der skabte profit af deres ølproduktion. Nå, men munkene kringlede fattigdomsidealet ved at sige, at det var klostret, der ejede al profitten og ikke de enkelte munke, for de måtte nemlig ikke eje noget på grund af fattigdomsidealet. Smarte, kloge munke, hva’?!
Når jeg i dag hjælper danske og tyske virksomheder med sproglig og kulturel rådgivning, så sender jeg Paulanermunkene en venlig tanke og et tak for at have inspireret mig til at fordybe mig i Tyskland, så jeg i dag kan leve af min indsigt og viden om det tyske sprog og den tyske kultur. Prost!