DANSK-TYSKE KULTURFORSKELLE I EN CORONATID

Imens coronakrisen buldrer af sted, synes jeg, det er interessant at observere, hvordan Danmarks og Tysklands håndtering af krisen fortæller rigtig meget om de to landes kulturer. Man mærker nemlig i høj grad kulturforskellene i de to samfunds ageren – både blandt politikerne og blandt borgerne.

Danmark og Tyskland gør rigtig mange ting ens, men også mange ting forskelligt, og det hænger efter min mening meget sammen med, at vi har med to forskellige kulturer og mentaliteter at gøre. Her kommer nogle af de kulturforskelle, jeg har observeret i coronatiden – og husk, observationerne skal give et smil på læben og ses som ægte kærlighed til begge kulturer.

Das Land der Dichter und Denker

1)     I Tyskland var kulturen noget af det første, der blev lavet hjælpepakker til, mens den danske kulturminister i starten nærmest ikke mente, at man kunne tale om kulturen midt i denne krise. Hun er heldigvis kommet på bedre tanker, men hjælper slet ikke kulturen i samme omfang som i Tyskland. Tyskland er og bliver ”das Land der Dichter und Denker”, et rigtigt kulturland, og det mærkes også i coronakrisen, hvor den bliver prioriteret HØJT helt oppe på politikerniveau!

Wroom, wroooom

2)     I Tyskland trækker det store (og selvfølgelig positive) overskrifter, at bilforhandlerne og bilproducenterne har fået lov til at genåbne som nogle af de første. Det trak jeg lidt på smilebåndet over, fordi den tyske bilindustri bare er og bliver magtfuld og meget meget vigtig for tyskerne. Danskerne skal bare have klippet deres hår og filet deres negle som noget af det første efter genåbningen, og så går det nok med de biler 🙂

Men jeg læste faktisk lige, at mange danske bilforhandlere har haft åbent under hele lockdown – passer det virkelig? Jeg læste så også, at der var langt mellem de besøgende kunder – sjovt nok 🙂

”Das weiße Gold”

3)     Høsten af den hvide asparges har været på alles læber i Tyskland, fordi høsten har været i fare grundet de lukkede grænser. I sidste øjeblik har man lempet på reglerne, så østeuropæisk arbejdskraft kunne blive fløjet ind for at hjælpe med høsten. Altså tyskerne og deres hvide asparges, ik … ikke en gang en verdensomspændende virus skal afholde tyskerne fra at få deres hvide asparges 🙂 Vi danskere burde i øvrigt spise nogle flere hvide asparges – de smager himmelsk!

”Maskenpflicht”

4)     Fra senest den 29. april (den dato træder kravet i kraft i det sidste Bundesland) skal alle tyskere bære maske, når de fx er ude at handle eller kører med offentlig transport. Det undrer mig på mange måder ikke, at alle 16 Bundesländer har valgt at indføre det krav, selvom Angela Merkel og den tyske regering faktisk kun har anbefalet det.

Jeg skal passe på, hvad jeg siger nu, men jeg har altid tænkt over, at tyskerne virker ret ængstelige på mange områder. Eller måske bare påpasselige? Mange af mine tyske venner er nogle gange bange for ting, som jeg end ikke havde overvejet som en potentielt ”farlig” ting. Og jeg er virkelig ellers en ængstelig og bekymret type.

Hvor har jeg haft mange samtaler med tyske venner, kollegaer osv. om diverse bakterier i vinterperioden, hvor snakken altid falder på ”es geht rum”, eller hvad der nu har ”mich erwischt”. Og diagnoser som ”ich habe ein bisschen Hals” kan udgøre samtalestof til flere minutter ved kaffeautomaten. Og ja, det snakker vi også om i Danmark, men jeg synes, det er i en helt anden liga i Tyskland.

I min datters tyske dagpleje skulle man kunne dokumentere skriftligt fra lægen, at noget ikke smittede, hvis nu hun havde fået et eller andet eksem eller lignende. Og da vi havde mistanke om fnat (ja, det slæbte min datter med hjem fra dagplejen i Tyskland – toll!), blev vi straks sat i et særskilt isolationsrum, da vi kom hen til den tyske læge. Grundighed og forsigtighed frem for alt.

Hvad har I observeret?

Hhhmm, hvad er jeres erfaringer med danskernes og tyskernes ængstelighed? Nogle gange er jeg så smurt ind i begge kulturer, at det hele bliver lidt tåget, men tænk bare på, hvor mange ord det tyske sprog har for angst og frygt alene. Måske afspejler det lidt af det, jeg forsigtigt forsøger at italesætte her. Nå, men det er jo ikke en kritik af den mulige tyske ængstelighed, blot en konstatering af, at det ikke kommer bag på mig, at de tyske Bundesländer vælger at indføre et krav om at bære maske.

Nu er det jeres tur. Hvilke dansk-tyske kulturforskelle har I observeret her i coronakrisen?

PS. HausLingua har netop lavet en dansk-tysk corona-ordbog, som lærer jer at smalltalke om coronakrisen på tysk. Den kan stadig downloades gratis lige her lidt endnu: https://online.hauslingua.dk/page/149415